Kilometerpenge: En guide til din virksomhed

Som virksomhedsejer eller lønmodtager med meget kørsel er der mange regler og satser at holde styr på, især når det handler om dine kørselsgodtgørelse og kilometerpenge.

I denne korte guide får du et klart og brugbart overblik over, hvad kilometerpenge indebærer, hvordan de udbetales korrekt og hvilke skattemæssige aspekter, du skal være opmærksom på.

Hvad er kilometerpenge?

Kilometerpenge, eller kørselsgodtgørelse, er en skattefri godtgørelse, som en arbejdsgiver kan udbetale til en medarbejder for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Den dækker med andre ord de udgifter, medarbejderen har haft i forbindelse med kørslen. Det er vigtigt at skelne mellem erhvervsmæssig kørsel og kørsel mellem hjem og arbejde, da reglerne for godtgørelse og fradrag er forskellige. Erhvervsmæssig kørsel omfatter blandt andet transport til kundemøder, leverandørbesøg, kurser eller andre arbejdsrelaterede opgaver, der ligger uden for den almindelige arbejdsplads.

For at en medarbejder kan modtage skattefri kilometerpenge, skal visse betingelser være opfyldt, og der skal føres en nøje kørebog. Det er afgørende for at undgå skattemæssige overraskelser og for at sikre, at både virksomhed og medarbejder overholder gældende regler.

Forskellen på kilometerpenge og kørselsfradrag

En almindelig misforståelse er forvekslingen mellem kilometerpenge og kørselsfradrag.

Kørselsfradrag er et fradrag, som privatpersoner (lønmodtagere) kan få for kørsel mellem hjem og arbejde, hvis afstanden overstiger 24 kilometer tur/retur. Dette fradrag dækker ikke erhvervsmæssig kørsel og udbetales ikke af arbejdsgiveren, men trækkes fra i medarbejderens personlige indkomst via årsopgørelsen. Kørselsfradraget kaldes også befordringsfradrag eller transportfradrag.

Kilometerpenge derimod er en godtgørelse fra arbejdsgiveren for erhvervsmæssig kørsel. Disse kroner er skattefrie, hvis de udbetales efter Skattestyrelsens gældende satser og regler. Det er altså arbejdsgiverens ansvar at sikre, at disse regler følges præcist.

Forskellen er derfor, at når lønmodtageren kører til og fra sin faste arbejdsplads, gives kørselsfradrag, men når lønmodtageren kører for arbejdsgiveren på f.eks. kundebesøg, er der tale om kilometerpenge.

De gældende satser for kilometerpenge

Satserne for kilometerpenge fastsættes årligt af Skattestyrelsen. Disse satser dækker alle omkostninger forbundet med kørslen, herunder brændstof, vedligeholdelse, forsikring, afskrivning og eventuelt slid på bilen.

Det er vigtigt at bemærke, at satserne differentierer alt efter, hvor mange kilometer, der køres i løbet af et år. For eksempel er satsen lavere for kørsel ud over de første 20.000 kilometer.

For at give et aktuelt billede af satserne, kan du se nedenfor. For at sikre, at din virksomhed altid udbetaler korrekte kilometerpenge, anbefaler vi at holde dig ajour med de seneste offentliggjorte satser.

2025

• Kørsel op til 20.000 km (kr./km) = 3,85

• Kørsel over 20.000 km (kr./km) = 2,25

2026

• Kørsel op til 20.000 km (kr./km) = 3,94

• Kørsel over 20.000 km (kr./km) = 2,28

Bemærk: Disse satser er eksempler og ændrer sig år efter år.

P.t. diskuteres det politisk, om satsen skal sættes op. Tjek altid Skattestyrelsens hjemmeside for de seneste gældende satser, der normalt opdateres hen på efteråret.

Hvornår er kilometerpenge skattefri?

Som vi nævnte tidligere, er kilometerpenge skattefrie, hvis visse betingelser overholdes. Den primære betingelse er, at kørslen er erhvervsmæssig og dokumenteres korrekt gennem en kørebog.

Det inkluderer oplysninger om:

• Kørselsdatoer

• Start- og slutpunkt for hver tur

• Antal kørte kilometer pr. tur

• Formålet med kørslen

• Navn på medarbejder

Uden en detaljeret og fyldestgørende kørebog risikerer udbetalte kilometerpenge at blive beskattet som almindelig lønindkomst. Det kan derfor godt betale sig at have klare procedurer for indberetning og dokumentation i din virksomhed.

Administration af kilometerpenge i din virksomhed

En effektiv administration af kilometerpenge starter med klare retningslinjer og en brugervenlig metode for medarbejderne til at registrere deres kørsel. Mange virksomheder anvender digitale løsninger til kørebogsføring, hvilket letter processen og minimerer risikoen for fejl.

Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigt, at systemet understøtter en præcis og fyldestgørende dokumentation, som kan fremvises ved en eventuel skattekontrol.

Håndtering af kilometerpenge ved udenlandsk kørsel

Når medarbejdere foretager erhvervsmæssig kørsel i udlandet, gælder der særlige regler for kilometerpenge.

Som hovedregel følger man de samme principper for erhvervsmæssig kørsel og dokumentation som i Danmark, men der kan være specifikke skattemæssige overvejelser, afhængigt af varigheden af opholdet og de lokale regler i det pågældende land.

Hvad gør du med formuen, når dit livsværk er solgt?

For mange ejerledere og iværksættere er salget af virksomheden kulminationen på et langt arbejdsliv.

Beslutningen er ofte velovervejet, og transaktionen gennemført med stor professionel omhu. Alligevel oplever mange, at der bagefter opstår et tomrum og en ny type usikkerhed.

For pludselig står man ikke længere med en virksomhed, men med en betydelig formue. Spørgsmålene ændrer karakter: Hvordan sikrer jeg, at pengene bevares? Hvordan undgår jeg fejl, dyre løsninger eller unødige risici? Og hvordan skabes der ro og fælles retning både for mig selv og for familien?

I den sammenhæng støder mange på begrebet Family Office.

Men hvad dækker det egentlig over, og hvornår giver det mening?

Hvad er et Family Office helt grundlæggende?

Et Family Office kan bedst beskrives som familiens private hovedkontor for formue, struktur og langsigtede beslutninger. Hvor banker og enkeltstående rådgivere typisk fokuserer på hver deres specialområde, har et Family Office til opgave at skabe helhed og sammenhæng.

Formålet er ikke alene at investere formuen, men at administrere, beskytte og udvikle den på tværs af generationer. Det omfatter ofte investeringer, skat og regnskab, juridiske strukturer, generationsskifte samt mere bløde emner som familiens værdier, beslutningsprocesser og – i nogle tilfælde – filantropi.

Mange beskriver det som familiens “økonomiske PA” eller et privat ministerium for formuen. Et sted, hvor beslutninger bliver koordineret, og hvor familien får et professionelt filter mellem sig selv og det stigende antal tilbud, der typisk følger med en stor formue.

Der findes ikke én løsning, men flere modeller

Family Office er ikke én fast konstruktion, men et begreb, der dækker over forskellige måder at organisere rådgivningen på.

Nogle meget formuende familier vælger at etablere et såkaldt Single Family Office, hvor man ansætter sit eget team, der udelukkende arbejder for én familie. Det giver maksimal kontrol og diskretion, men forudsætter også meget store formuer, da omkostningerne er betydelige.

Andre vælger et Multi Family Office, hvor flere familier deler omkostninger og adgang til specialister. Her er infrastrukturen på plads fra start, og løsningen kan være hurtig at implementere, men fleksibiliteten er mere begrænset.

En tredje (og i praksis meget udbredt) model er det, man ofte kalder et Virtuelt Family Office.

Her opbygges der ikke én samlet organisation, men et nøje udvalgt team af eksterne rådgivere, eksempelvis revisor, advokat og investeringsrådgiver. Udfordringen i denne model er koordination, men til gengæld giver den stor fleksibilitet og mulighed for at vælge de bedste kompetencer på hvert område.

Fælles for alle modeller er, at behovet sjældent afgøres af et bestemt beløb alene. Kompleksitet, familiesituation og ønsket om selv at være involveret spiller mindst lige så stor en rolle.

Hvornår opstår behovet typisk?

Ofte ser vi, at behovet for en mere professionel og samlet tilgang opstår i forbindelse med en likviditetsbegivenhed, typisk salg af virksomhed. Formuen ændrer karakter fra at være bundet i drift til at være likvid, og dermed også mere udsat for både investeringsrisici og uhensigtsmæssige beslutninger.

Andre gange er det kompleksiteten, der vokser. Måske investeres der i unoterede virksomheder, ejendomme eller aktiver i flere lande. Måske bliver der flere arvinger, som skal være enige om fælles spilleregler. I sådanne situationer kan et Family Office fungere som en neutral ramme, der skaber struktur og reducerer risikoen for konflikter.‍

Den mentale overgang: fra iværksætter til formueforvalter

Noget af det sværeste for mange tidligere iværksættere er ikke de tekniske beslutninger, men den mentale omstilling. De egenskaber, der har skabt succesen:; risikovillighed, hurtige beslutninger og koncentreret fokus, Men det er sjældent dem, der bedst bevarer en formue.

Formueforvaltning handler i højere grad om spredning, disciplin og risikostyring.

For nogle føles det næsten passivt eller kedeligt. Alligevel viser erfaringen, at evnen til at undgå store tab ofte er vigtigere end at jagte det højest mulige afkast.

I praksis ser man derfor, at mange formuer arbejder med forskellige “lag”. Her er der både en sikker og stabil del, en vækstorienteret del og en mindre del af formuen, hvor iværksætterlysten kan få lov at leve videre gennem f.eks. business angel investeringer direkte i iværksættervirksomheder.

Investeringer ændrer karakter, når formuen vokser

Efterhånden som formuen bliver større, ændrer investeringsuniverset sig.

Likviditet og fleksibilitet får større betydning, ligesom der åbnes adgang til investeringer, der kræver lang tidshorisont og større volumen.

Aktier i børsnoterede virksomheder fylder typisk meget i porteføljen.

Obligationer giver en rente, men værdien udhules samtidig af inflationen. Obligationer spiller derfor ofte en rolle. Ikke som motor for høj vækst, men som stabilisator og likvid reserve.

Ejendomme og private equity bliver mere strukturerede og professionelle. Samtidig ser man, at særlige investeringer, der fremmer særlige formål, fylder mere, fordi formuen også skal give mening og afspejle familiens værdier.

Beskyttelse mod dyre fejl og interessekonflikter

En af de største bekymringer blandt nyslået formuende er frygten for at blive udnyttet.

Finansielle produkter kan være komplekse, og interessen for ens penge er sjældent begrænset. Man møder stor interesse fra blandt andet banker og finansielle rådgivere.

Her spiller konceptet om et family office en afgørende rolle i en mere uafhængig struktur. Når rådgivning adskilles fra produktsalg, og når der er gennemsigtighed i både omkostninger og afkast, ændres magtbalancen. Et family office (eller en tilsvarende koordineret rådgivningsmodel) kan derfor i praksis fungere som et professionelt værn mod ensidig rådgivning.

Family Office handler i sidste ende om ro og overblik

Selvom begrebet kan lyde eksklusivt, handler ideen om et family office i sin kerne ikke om luksus eller kompleksitet for kompleksitetens skyld. Det handler om at skabe ro, overblik og fælles retning. Både økonomisk og familiemæssigt.

For mange familier er nøglen ikke at få flere rådgivere, men at få bedre samspil mellem dem.

Her spiller din rådgiver ofte en naturlig og central rolle som uafhængig sparringspartner, der kan være med til at samle trådene og sikre, at formuen håndteres med samme professionalisme, som virksomheden blev bygget med.

Selvstændig eller lønmodtager? Hvor går grænsen i praksis

Flere og flere vælger i dag at arbejde som selvstændige. Det gælder både konsulenter, freelancere og håndværkere.

For mange giver det fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge arbejdet på egne vilkår, og samtidig oplever vi, at virksomheder i stigende grad gør brug af eksterne samarbejdspartnere frem for at ansætte medarbejdere.

Men udviklingen rejser et centralt spørgsmål: Hvornår er der reelt tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, og hvornår fungerer samarbejdet i praksis som et ansættelsesforhold?

Det spørgsmål er ikke kun teoretisk. Den skattemæssige kvalifikation har stor betydning for både beskatning, fradragsmuligheder og anvendelse af virksomhedsordningen. Samtidig er det et område, hvor Skattestyrelsen har betydeligt fokus, og hvor vurderingen altid beror på en konkret helhedsbedømmelse.

Det afgørende er i den sammenhæng ikke, hvordan samarbejdet er beskrevet på papiret, eller om der faktureres med moms. Det er derimod, hvordan arbejdet rent faktisk er organiseret og udføres i praksis.

Konsekvenser hvis du anses som lønmodtager

Bliver du som selvstændig skattemæssigt omkvalificeret til lønmodtager, kan det få væsentlige økonomiske konsekvenser. Indkomsten beskattes som personlig lønindkomst, og fradrag for dine driftsomkostninger bortfalder. Eventuelle opsparede midler i virksomhedsordningen kan blive beskattet, og Skattestyrelsen kan ofte ændre ansættelsen flere år tilbage i tid.

Derudover kan der blive beregnet renter, og i visse tilfælde kan der blive tale om bøder. Hvis konstruktionen involverer et selskab, kan der opstå situationer med dobbelt eller i værste fald tredobbelt beskatning, fordi indkomsten både beskattes hos personen og i selskabet.

Også den virksomhed, der har betalt for arbejdet, kan blive mødt med krav om betaling af A‑skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis der reelt er tale om et ansættelsesforhold.

Når praksis ikke matcher papirerne

I mange tilfælde er samarbejdet formaliseret i en konsulent- eller entrepriseaftale med fokus på fleksibilitet og selvstændighed. Men hvis arbejdets tilrettelæggelse i realiteten minder om en ansættelse, er det det faktiske forhold, der vil blive lagt til grund.

Det gælder særligt i situationer, hvor en person over længere tid arbejder fast for én kunde, har en stabil og forudsigelig indtjening og i det daglige fungerer som en del af kundens organisation.

I sådanne tilfælde vil grænsen mellem selvstændig og lønmodtager ofte blive udvisket.

Et konkret eksempel fra praksis

En nyere afgørelse fra Landsskatteretten illustrerer problemstillingen.

Sagen vedrørte en konsulent, der gennem sin virksomhed arbejdede med rådgivning inden for international handel og logistik. I en periode på knap tre år havde han kun én kunde og fakturerede denne løbende med en fast dagspris. Arbejdet havde karakter af en fast tilknytning med samme arbejdsmønster måned efter måned.

På trods af den formelle konsulentaftale fandt retten, at der skattemæssigt var tale om et lønmodtagerforhold.

Afgørelsen understreger dermed det grundlæggende princip: Det er realiteten i samarbejdet – ikke formen – der er afgørende.

Økonomisk risiko – hvad betyder det egentlig?

Et spørgsmål, der ofte opstår, er, hvad der menes med økonomisk risiko. Mange forbinder det med at have udgifter i forbindelse med arbejdet, men det er ikke i sig selv afgørende.

Udgifter til transport, ophold eller lignende vil ofte blive betragtet som udgifter, en lønmodtager også kan have. Derfor er det ikke nødvendigvis et tegn på selvstændig virksomhed. Den relevante risiko er i stedet knyttet til selve opgaveløsningen, fx hvis man arbejder til fast pris, har ansvar for fejl eller selv kan lide et tab.

Antallet af kunder og tilknytningen til én virksomhed

Det er ikke et krav at have mange kunder. Men hvis man over længere tid arbejder for én kunde, vil det være et centralt moment i vurderingen.

Særligt hvis arbejdet samtidig har karakter af fuldtidsbeskæftigelse, og man indgår i den daglige drift, vil situationen ofte pege i retning af et ansættelsesforhold.

Platformarbejde og nye måder at være “selvstændig” på

En tilsvarende problemstilling ses i forhold til platformarbejde, fx inden for taxakørsel eller madudbringning. Her registreres mange som selvstændige, men det er ikke i sig selv afgørende skattemæssigt.

Hvis arbejdet i praksis er styret af platformen, og den enkelte har begrænset indflydelse på arbejdsvilkår og indtjening, kan der opstå tvivl om den reelle status. Også her vil vurderingen bero på de faktiske forhold.

Hvad hvis du som virksomhed bruger “falske selvstændige”?

Problemstillingen er ikke kun relevant for den selvstændige. Også virksomheder, der anvender eksterne samarbejdspartnere, kan blive ramt.

Hvis et samarbejde reelt vurderes som et ansættelsesforhold, vil virksomheden blive anset som arbejdsgiver. Det indebærer, at virksomheden skulle have indeholdt A‑skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Er det ikke sket, kan virksomheden blive mødt med et krav om betaling af disse beløb. Også selv om betalingen allerede er sket til den selvstændige. Derudover kan der blive beregnet renter og i visse tilfælde pålagt bøder.

I praksis kan det betyde en betydelig ekstraudgift, som det kan være vanskeligt at få dækket. For mindre virksomheder kan brugen af selvstændige virke som en fleksibel løsning, men hvis samarbejdet reelt fungerer som ansættelse, kan det vise sig at være en dyr konstruktion.

Et selskab ændrer ikke vurderingen

Det er en udbredt opfattelse, at man kan løse problemstillingen ved at drive aktiviteten gennem et selskab. Men også her gælder, at skattemyndighederne ser på realiteten frem for formen.

Hvis arbejdet i praksis svarer til et ansættelsesforhold, kan beskatningen blive flyttet til personen bag selskabet, uanset hvordan indkomsten formelt er faktureret.

Gode råd til dig som selvstændig

Hvis du driver selvstændig virksomhed, er det vigtigt løbende at forholde sig til, hvordan samarbejdet med dine kunder fungerer i praksis.

Det er afgørende, at din virksomhed fremstår som en reel virksomhed og ikke som en fast funktion hos én kunde. Hvis du har én dominerende kunde, bør samarbejdet så vidt muligt være tidsafgrænset eller projektbaseret, og du bør arbejde aktivt med at tiltrække flere kunder.

Synlighed har også betydning. En professionel hjemmeside, en opdateret LinkedIn‑profil og markedsføring af dine ydelser er med til at understøtte, at du driver virksomhed med adgang til et marked.

Derudover bør du være opmærksom på, hvilken økonomisk risiko du reelt påtager dig, og hvordan dine opgaver er struktureret. Og så kan det være en god investering at få gennemgået dine kontrakter og arbejdsvilkår, særligt ved længerevarende samarbejder.

Ejeraftaler - rammen om et bæredygtigt ejersamarbejde

Når flere personer ejer en virksomhed sammen, opstår der et fællesskab med både økonomiske, strategiske og personlige dimensioner. Uanset om virksomheden er nystartet eller veletableret, bygger ejersamarbejdet i høj grad på tillid og fælles ambitioner.

Netop derfor bliver behovet for en ejeraftale ofte undervurderet. En ejeraftale handler ikke om mistillid.

Den handler om forventningsafstemning, klare rammer og rettidig omhu, til gavn for både relationen mellem ejerne og virksomhedens fremtid.

Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale (også kaldet en anpartshaver- eller aktionæroverenskomst) er en privat aftale mellem ejerne af et selskab. Den supplerer selskabets vedtægter og fastlægger spillereglerne for ejerskab, samarbejde og beslutninger. Hvor vedtægterne beskriver, hvordan selskabet fungerer formelt, beskriver ejeraftalen, hvordan ejerne ønsker at samarbejde i praksis. Også når vilkårene ændrer sig.

Ejeraftalen er også en samtale om værdier og relation. Mange ejere tænker: “Vi behøver ikke en aftale. Vi kan jo tale sammen.” Det er ofte rigtigt i hvert fald i begyndelsen, men netop derfor er er det også vigtigt at få talt tingene igennem, inden eventuelle uenigheder melder sig.

Ejeraftalens største værdi ligger ofte i processen frem mod aftalen. Her bliver ejerne tvunget til at tage stilling til deres værdier, forventninger og langsigtede ambitioner, inden samarbejdet bliver udfordret.

Det handler blandt andet om:

• Ønsket tempo for vækst

• Risikovillighed og investeringer

• Arbejdsindsats og engagement

• Balance mellem løn, udbytte og geninvestering

• Hvordan uenighed håndteres

Mange konflikter opstår ikke, fordi nogen gør noget forkert, men fordi forventningerne aldrig har været tydeligt drøftet. Processen med at udarbejde en ejeraftale tvinger parterne til at adressere elefanten i rummet.

Iværksætterselskaber og etablerede virksomheder har forskellige behov

Behovet for en ejeraftale ser forskelligt ud afhængigt af virksomhedens modenhed. I opstartsfasen er ejere ofte meget involverede, har fælles drømme og arbejder tæt sammen. Her er ejeraftalen især vigtig som:

• Forventningsafstemning om arbejdsindsats og roller

• Afklaring af ejerandele og fremtidig kapital

• Ramme for, hvad der sker, hvis en ejer mister interessen eller vil ud

Jo tidligere aftalen indgås, des lettere er den at blive enige om.

I mere modne virksomheder opstår behovet ofte, når der sker forandringer, fx:

• Optagelse af en ny medejer

• Generationsskifte

• Indtræden af nøglemedarbejdere som ejere

• Eksterne investorer eller kapitalpartnere

Her bliver ejeraftalen et værktøj til at:

• Beskytte den eksisterende ejerkreds

• Sikre klare vilkår for nye ejere

• Skabe gennemsigtighed og ro omkring beslutninger og exit

I disse situationer er ejeraftalen ofte en forudsætning for, at forandringen kan gennemføres på en ordentlig og professionel måde.

Hvad bør en god ejeraftale indholde?

Indholdet skal altid tilpasses det konkrete selskab, men en solid ejeraftale berører typisk:

Ejerskab og beslutninger

• Ejerandele og stemmerettigheder

• Hvilke beslutninger kræver flertal eller enstemmighed

• Eventuelle vetorettigheder

Ledelse og styring

• Bestyrelse og direktion

• Ejerens rolle i den daglige drift

• Adskillelse af ejer-, leder- og medarbejderroller

Kapital og økonomi

• Håndtering af fremtidige kapitalbehov

• Forpligtelser ved kapitaludvidelser

• Konsekvenser hvis en ejer ikke kan eller vil deltage

• Ejerlån og vilkår

Udbytte og aflønning

• Retningslinjer for udbytte

• Balance mellem udbetaling og geninvestering

• Sammenhæng mellem arbejdsindsats og aflønning

Overdragelse og exit

• Forkøbsret

• Medsalgsret (tag-along) og tvangssalg (drag-along)

• Begrænsninger i salg til tredjemand

• Principper for værdiansættelse

Særlige situationer

• Sygdom, død eller konkurs

• Good leaver / bad leaver (vilkår ved overdragelse af ejerandel kan afhænge af årsag til udtræden)

• Misligholdelse af aftalen

Loyalitet og konkurrence

• Konkurrence- og kundeklausuler

• Fortrolighed

• Begrænsning af sideaktiviteter

Når ejeraftalen bliver et krav fra eksterne parter

Selvom ejerne selv oplever, at dialogen fungerer, er det almindeligt, at eksterne parter stiller krav om en ejeraftale, fx:

• Banker, der ønsker stabil ejerkreds og klare beslutningsgange

• Investorer, der vil kende deres rettigheder og exit-muligheder

• Nye medejere, som har behov for gennemsigtighed og tryghed

• Bestyrelser, der arbejder med professionel governance

For eksterne parter handler ejeraftalen først og fremmest om risikostyring og forudsigelighed.

Ejeraftalen kan ikke stå alene

En ejeraftale regulerer forholdet mellem ejerne, men den kan ikke tilsidesætte fx arve- og familieretlige regler. Derfor ses der ofte behov for supplerende aftaler:

• Ægtepagt, så ejerandele ikke utilsigtet påvirkes ved skilsmisse

• Testamente, så ejeraftalens intentioner kan gennemføres ved dødsfald

• Fremtidsfuldmagt, hvis en ejer mister handleevnen

Uden disse kan ejeraftalen i visse situationer miste sin praktiske gennemslagskraft.

Ejeraftaler bør indgås, mens samarbejdet fungerer, og dialogen er åben. Det er her, løsningerne er lettest at finde. Når uenigheden først er opstået, bliver ejeraftalen ofte et konfliktredskab i stedet for et forebyggende værktøj.

Aconto og restskattebetaling

Det er igen snart tid for betaling af dit selskabs acontoskat, idet både ordinær og frivillig acontoskat skal betales inden den 20. november 2025.

Det er i øvrigt muligt at indbetale den frivillige acontoskat for 2024 helt frem til den 1. februar 2025, men det koster et restskattetillæg.

Bladene falder af træerne, og pludseligt bliver det jul, men det er svært at forudsige, om det bliver en hvid en af slagsen. Men skatterne er altid sikre, og det gælder i hvert tilfælde, at du senest den 20. november 2025, skal betale den 2. frivillige acontoskatterate for dit selskab/selskaber.

Den ordinære acontoskat for selskaber betales to gange årligt, og generelt er det vigtigt, at du og din virksomhed løbende vurderer om acontoskatteraten svarer til selskabets forventede skattebetaling, eller om der skal ske ændring af acontoskatteraten.

Det kan derfor allerede nu være en god ide at vurdere, om din virksomhed skal foretage ændringer i acontoskatteraten. Indgår selskaber i en sambeskatning, så betales den samlede acontoskat af administrationsselskabet.

Hvad er acontoskat?

Acontoskat betales af selskaber og trækkes fra den endelige skat. Den endelige skat er den skat, der beregnes i forbindelse med selskabets årsopgørelse. Hvis der betales for meget i acontoskat, vil der opstå et skattetilgodehavende, hvorimod hvis der er betalt for lidt acontoskat vil der opstå en skyldig skat.

Aconto-skatteraten fastsættes af Skattestyrelsen, og beregnes som 50 procent af gennemsnittet af de seneste tre års selskabsskat. Dit selskab kan selv hæve eller nedsætte de to rater, hvis der sker ændringer i indtjeningen i løbet af regnskabsåret.

Hvornår kan det betale sig at betale acontoskat?

Hvornår det kan betale sig at betale en given betaling kommer især an på om acontoskatteraten svarer til selskabets forventede skattebetaling, eller om der skal ske ændring af aconto-skatteraten. Hvis selskabet har udsigt til større overskud end acontoraten er beregnet efter, er der risikoen for, at der venter en stor ekstra skattebetaling. Omvendt hvis overskuddet falder – og du har penge til gode hos Skattestyrelsen – for her er likviditeten låst indtil november året efter, hvis ikke din indbetaling sættes ned.

Det afhænger af din virksomheds likviditet og lånebetingelser, om det kan det være en fordel at betale for meget acontoskat alternativt udskyde acontoskatten så længe som muligt.

Udskyder din virksomhed betalingen af acontoskat, så skal I betale et restskattetillæg.

Restskattetillægget er nu på 8,3 procent

På grund af blandt andet rentestigninger, er restskattetillægget løbende steget. Det var eksempelvis på 4,4 procent tilbage i 2022, og er nu steget til 8,3 procent for skatteåret 2024, altså den restskat som betales i 2025. Tillægget svarer reelt set til omkring 10,6 procent i rente før skat, da restskattetillægget ikke er fradragsberettiget. Det betyder, at det vil være en fordel for de fleste selskaber at foretage en frivillig indbetaling af acontoskat.

Vil du være helt sikker på, hvad der er en fordel for dit selskab, så tag en god snak med dit Nomia kontor. En økonomisk fordelagtig løsning kunne være at opgøre virksomhedens resultat pr. 1. september 2025 og derefter indberette forholdsvist og fremskrive den resterende skat på den baggrund.

Det afhænger af din konkrete situation, hvad der er mest fordelagtigt, men lad os tage et eksempel:

EKSEMPEL:
En virksomhed opgør sit resultat pr. 1. september 2025 og indberetter derefter en samlet acontoskat til betaling på cirka 200.000 kroner. Pengene skal betales den 20/11-2025.

Ved at gøre det, sparer selskabet små 16.600 ved et restskattetillæg på 8,3 %, og da der yderligere ikke er fradrag for tillægget, vil den reelle besparelse være over 20.000 kroner.

Nystiftede selskaber, acontoskat og skattesmæk

Har du et nystiftet selskab, skal du være ekstra opmærksom, idet Skattestyrelsen af naturlige årsager ikke har kendskab til dit selskabs indtjening.

Derfor opkræver Skattestyrelsen ikke acontoskat for nye selskaber, og du skal altså være ekstra opmærksom på aconto-skatteraterne for ikke at få et ordentligt skattesmæk.

Hvordan betaler jeg aconto-selskabsskat?

Log på TastSelv Erhverv

1.    Vælg Selskaber - selskabsskat

2.    Vælg Acontoskat.

3.    Vælg Indberet/ændre ud for den rate, der skal ændres, og indberet hvor meget selskabet ønsker at indbetale i frivillig acontoskat.

4.    Du får en kvittering med en betalingslinje, som anvendes ved indbetaling.

Husk, at betalingslinjen er den samme for alle selskabets indbetalinger til skattekontoen og anvendes til dækning af selskabets ældste gæld ifølge skattekontoen.

For at Skattestyrelsen kan se, at en indbetaling til selskabets skattekonto skbal gå til dækning af acontoskat, er det vigtigt, at dit selskab forinden har indberettet via TastSelv Erhverv om den kommende, frivillige acontoskat. Hvis I ikke indberetter, bliver den frivillige indbetaling tilbagebetalt.

Kender du kravene til fakturaer i B2B-handel med udlandet?

Også dem om moms?

Der er en del formelle krav til indholdet af salgsfakturaer, når en virksomhed sælger til en virksomhed i udlandet. Det er også tilfældet med købsfakturaer. Vi oplever en del tilfælde, hvor der er tvivl.

Hvilke fakturakrav gælder når din virksomhed sælger til virksomheder i andre EU-lande?

Der er en række almindelige oplysninger, der skal fremgå af en faktura (køb- og salgsfakturaer): En faktura skal indeholde oplysninger om fx sælger (firmanavn mm) og køber, hvad der er solgt (arten, ydelsen / produktet og mængde), beløb samlet, leveringsdato og betalingsfrist. Dertil kommer fakturadato og fakturanummer. Bemærk, at der er flere krav ift. elektroniske fakturaer.

Derudover skal købers momsnummer fremgå. I skal sørge for at nummeret er verificeret og at I har verifikationen.

Momssats eller momsbeløb må ikke stå på fakturaen.

Når fakturaen dækker salg af varer, skal det af fakturaen fremgå, at salget er omfattet af reglerne for EU-handel. For eksempel som ”zero-rated” salg. Når det er salg af ydelser, skal der på fakturaen stå, at salget omfattes af reglerne om ”reverse charge”.

Hvilke fakturakrav gælder, når du sælger til virksomheder i lande udenfor EU?

Også her skal der være oplysninger om sælger og køber, det leverede, arten, ydelsen eller produktet, omfanget mm, jf. ovenfor om almindelige oplysninger.

Når din virksomhed sælger til en virksomhed udenfor EU, må momssats eller momsbeløb ikke stå på fakturaen.

Der er ikke krav om, at fakturaen indeholder købers momsnummer og angiver ”reverse charge” eller ”zero rated”.

Når der sælges ydelser, skal du som sælger sikre, at køberen er en virksomhed og at du/I kan vise dokumentation for det.

Ønsker din virksomhed momsfrihed, skal I som sælger dokumentere, at varen har forladt Danmark. Er der tale om salg af varer bør det stå på fakturaen, at varerne er sendt fra Danmark til virksomheden i det pågældende land. Momsfriheden er betinget af, at det kan dokumenteres, at varerne har forladt Danmark.

Hvilke fakturakrav gælder, når din virksomhed køber fra virksomheder i andre EU-lande (købsfaktura)?

Her gælder de samme krav som til salgsfakturaer. Den virksomhed som køber, skal oplyse sit danske momsnummer til den virksomhed som sælger.

Hvis en udenlandsk virksomheder sender fakturaer til en dansk virksomheder uden moms og uden at oplyse om, at salget enten er ”zero ratet” (varer) eller ”reverse charge” (ydelser), så skal den danske virksomhed være klar over, at det ikke fritager dem for at beregne dansk (udgående) moms af købet.

Hvilke krav til fakturaer er der, når en virksomhed køber i lande udenfor EU?

Også her skal de almindelige betingelser være opfyldt, jf. ovenfor. Er der tale om køb af ydelser, skal sælger principielt angive ”reverse charge” på fakturaen

Vi ser tit, at købsfakturaer er mangelfulde, når danske virksomheder køber i tredjelande.

Som ved køb fra virksomheder i andre EU-lande gælder, at mangler ift. hvad fakturaen skal oplyse, ikke fritager købervirksomheden for at beregne dansk moms af købet.

Denne artikel er ikke en dækkende gennemgang. Men indeholder vigtige opmærksomhedspunkter. Man skal være opmærksom på, at der kan være specifikke regler på bestemte områder i de enkelte lande.

Kontakt os for spørgsmål om jeres fakturaer.

Ved du om den ny momspraksis for undervisning og uddannelse påvirker dig?

Skattestyrelsen har i august 2025 offentliggjort 4 styresignaler, der væsentligt ændrer momspraksis for store dele af uddannelsessektoren. Læs om momspligt eller momsfritagelse her:

Momsfritagelse på uddannelse og undervisning?

Fremrettet er stort set kun være det ordinære uddannelsessystem som vil være omfattet af momsfritagelsen i momslovens §13, stk. 1, nr. 3.

Grunden til det er, at momsfritagelsen på nogle uddannelser bygger på et krav om, at der skal være tale om brede og varierede uddannelser. Det er uddannelser, som sætter eleven i stand til at specialisere sig indenfor forskellige dele af undervisningssystemet.

Skoler og uddannelsesinstitutioner som har den slags uddannelser, er fx folkeskoler, gymnasier, erhvervsfaglige uddannelser og universiteter. Og friskoler, privatskoler, efterskoler og højskoler.

Skolerne m.fl. kun er fritaget for moms for deres udbud af brede uddannelsesforløb. Det er fx masteruddannelser, diplomuddannelser, HF mv. Udbyder skolerne også specialiseret undervisning, vil skolerne blive omfattet af momspligt for den specialiserede undervisning.

Hvilken undervisning bliver momspligtig med den ny praksis?

Aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter kan opretholde deres momsfritagelse i et vist omfang. Men generelt vil enhver form for specialiseret undervisning/enkeltfagsundervisning, blive omfattet af momspligt. Den særlige praksis med momsfritagelse for undervisning i ”legemsøvelser” ophæves.

Samlet betyder det at fx følgende former for undervisning bliver omfattet af momspligt per 1. januar 2025:

- Fitnesscentrenes holdtræning og personlige træning

- Danseskoler

- Private virksomheders udbud af fx yogaundervisning, afvikling af retreats og lignende

- Køreskoleundervisning og undervisning til pilot

- Afvikling af kunstkurser, keramikkurser og andre former for kreative kurser

- Sprogkurser og kurser i sang mv.. Se dog nedenfor om moms på faglig undervisning.

- Kurser i drama, teater mv.

Momspligt indføres også for enhver form for enkeltfagsundervisning. For eksempel højskolers familiekurser og på selvstændig erhvervsdrivende, som underviser i enkeltfag på en skole eller anden uddannelsesinstitution, uanset om skolen/institutionen er fritaget for moms eller ej.

Ovenstående er kun eksempler på forløb, der bliver omfattet af momspligt. Når praksisændringen træder i kraft, vil der med sikkerhed komme flere forløb til. Og der vil komme flere bud på, hvor skillelinjen mellem brede uddannelser og specialiserede undervisning går.

Skatteministeren planlægger at fremsætte et lovforslag, som betyder at kurser, herunder fx holdtræning i et fitnesscenter eller anden form for ”fritidsundervisning” gøres momsfrit, hvis deltageren er er under 29 år. Og at indføres et skattemæssigt ”motionsfradrag” for deltagere, som er 30 år eller mere. Lovforslaget er pt. ikke fremsat. Så det præcise omfang kendes pt. ikke.

Faglig undervisning om hvad og til hvem? Skal der moms på?

Som udgangspunkt vil momspraksis for faglig undervisning blive opretholdt. Kurser, der har et erhvervsmæssigt sigte for deltageren, kan fortsat udbydes uden moms. Altså hvis kurset er rettet mod privatpersoner. Men faglig undervisning er fortsat momspligtig, hvis den er rettet mod virksomheder, institutioner m.fl.

Ændringerne i praksis består i at det ikke efter 1. januar 2026 gør en forskel om kurserne også kan have en vis privat interesse for deltageren.

En del sprogskoler forventes at kunne anvende momsfritagelse, når de udbyder sprogkurser, hvis deltagerne er privatpersoner og har en erhvervsmæssig interesse i at deltage på kurset.

Aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter

Aftenskoler m.fl. som udbyder kurser/undervisning, som er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven, vil fortsat vil være fritaget for moms for sådanne kurser. Grunden til det er, at de kurser ikke anses for undervisning, men for kulturelle aktiviteter efter momslovens § 13.

Aftenskoler m.fl. vil blive omfattet af momspligt for deres øvrige udbud af kurser mv.

Private virksomheder, som udbyder kurser mv., kan ikke anvende den særlige momsfritagelse. De vil blive omfattet af momspligt på al undervisning.

Bliver du / din virksomhed eller uddannelsesinstitution påvirket?

Det er vigtigt, at private virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner som bliver eller kan blive omfattet af ændringer i momspraksis, hurtigst muligt søger viden eller bistand til at vurdere konsekvenserne af den ændrede momspraksis. Det er også vigtigt at vurdere om den ny praksis er klar nok, eller om der for nogle kurser og uddannelsesforløb skal indhentes bindende forhåndssvar.

Momsregistrering, afmeldelse af lønsumsafgift mv. bør sættes korrekt op i god tid før årsskiftet.

Derudover skal det besluttes om momsen helt eller delvist kan viderefaktureres til deltagerne. Og man kan oplyse om deltagerne er berettiget til at fradrage momsen.

Omsætter du for under kr. 50.000?

Og sælger du til udlandet?

Fra nytår blev det enklere for helt små virksomheder at finde ud, af hvornår de skal lægge moms på deres regninger. Og samtidig blev det nemmere for dem at sælge til private i udlandet.

Fra den 1. januar 2025 trådte nye regler i kraft. Reglerne betyder, at små virksomheder (i Danmark virksomheder med en årlig omsætning under 50.000 kr.), kan anvende de bagatelgrænser, som gælder i de øvrige EU-lande. Det kan kombineres med brug af OSS-reglerne.

I Danmark har grænsen for momsregistrering længe (siden 2002) ligget ved en omsætning på 50.000 kr. Når du når den omsætning, skal der moms på dine regninger. Og hvis det fra start står klart, at din virksomhed vil komme over de 50.000 kr. i omsætning, så skal din virksomhed momsregistreres fra dag ét.

Men hvordan ved du om de 50.000 kr. er nået?

Hidtil har du skullet se på de forrige 12 måneders omsætning. Men fra 1. januar 2025 er reglen ændret, så målingen nu skal ske per kalenderår (den nulstilles hver nytårsaften). Så handler du på regning uden moms, skal du tjekke din år-til-dato omsætning for at se om du er ved at nå grænsen på 50.000 kr.

Salg til private i udlandet?

Salg til privatpersoner i andre lande er blevet en overkommelig opgave, ikke mindst takket være OSS-reglerne. Men der er også udfordringer, hvilket har medført et stigende antal sager om efterbetaling af moms eller om ”flytning” af moms til udlandet. Typisk fordi man har overset pligten til at betale lokal moms.

Kunstnermoms

Der gælder en særlig registreringsgrænse på 350.000 kr., som kan anvendes af kunstnere, som sælger egne værker. Grænsen blev hævet med virkning fra 1. januar 2025. Grænsen giver mulighed for at sælge egne værker uden moms op til et årligt salg på 350.000 kr. Hvis grænsen overskrides, vil det typisk betyde, at de særlige regler om kunstnermoms, hvor salget kun pålægges 5% moms, skal anvendes.

Kender du særreglerne for salg til private i udlandet?

Har du styr på, hvornår du skal afregne udenlandsk moms enten via ”One Stop Shop” eller fjernregistrering af salg?

Når din virksomhed sælger varer og/eller ydelser til privatpersoner med bopæl i udlandet, gælder en række særregler om moms, som du skal være opmærksom på.

Hvis salget sker til en kunde med bopæl i et EU-land, er det dit ansvar at momsen bliver indbetalt til myndighederne i det land, hvor kunden har sin bopæl og med den momssats, som gælder i det pågældende land. Det betyder, at du enten (1) skal være momsregistreret i det pågældende land (fjernsalgsregistrering), så momsen afregnes direkte til myndighederne, eller at du (2) anvender de særlige One Stop Shop-regler (OSS-ordningen), så momsen angives og indbetales via de danske skattemyndigheder.

Hvis dit samlede salg til private kunder i de øvrige EU-lande, er under 10.000 Euro årligt, kan du undgå at anvende de særlige regler. Og i stedet opkræve og indbetale dansk moms af dine salg.

Erfaringen viser, at en del virksomheder kommer for sent i gang med at afregne udenlandsk moms i stedet for dansk moms. Det kan skyldes en misforståelse vedrørende grænsen på 10.000 Euro. Det kan også skyldes at en del virksomheder slet ikke er opmærksomme på de særlige regler.

Den mest enkle metode, hvis dine kunder fordeler sig over flere EU-lande, er OSS-ordningen. Ordningen forudsætter en særlig registrering hos Skattestyrelsen. I forbindelse med registreringen og den efterfølgende indrapportering, er der mange ting som du skal have styr på og der skal træffes nogle valg:

-          De fleste andre EU-lande har flere forskellige momssatser. Såkaldt differentieret moms. Det er vigtigt, at du anvender de korrekte momssatser.

-          Skal dine kunder betale samme pris uanset at momssatserne i EU varierer en del, eller skal prisen afspejle momssatsen i kundens land?

-          Din bogføringen skal sættes op, så den kan håndtere de forskellige momssatser.

-          Indberetningspligterne skal overholdes. Det gælder både den særlige OSS-angivelse og oplysninger i den almindelige momsangivelse.

-          Du skal kunne dokumentere dine kunders bopæl. Det er særlig vigtigt, hvis der er tale om salg af tjenesteydelser.

-          Hvis du sælger varer med punktafgifter, fx vin og spiritus, gælder særlige regler og betingelser.

Hvis du også har salg til privatpersoner i lande udenfor EU, vil der i mange lande være en forpligtelse til at blive momsregistreret og afregne lokal moms. Det gælder fx Norge og Storbritannien.

Der er et stigende antal sager om efterbetaling af moms eller ”flytning” af moms til udlandet fordi man havde overset pligten til at betale lokal moms. Det er derfor vigtigt at orientere sig i reglerne. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp.

Fordelagtige momsregler ved handel med brugte varer

Handel med brugte fysiske varer

Momsloven har regler om handel med brugte varer, der er fordelagtige, hvis du køber brugte genstande fra privatpersoner med det formål at videresælge genstandene til privatpersoner.

Ordningen betyder, at der kun afregnes moms af avancen ved videresalget. Men det er også en ordning, som stiller store krav til dokumentation og processer. Og du skal træffe nogle vigtige valg.

Inden du tager ordningen i brug, skal du vælge om der skal ske en momsberegning for hver enkelt genstand (den individuelle metode) eller om momsberegningen skal foretages samlet for en momsperiode (samlemetoden). Efter en ændring af momsloven kan samlemetoden anvendes på stort set alle brugthandler. Det er ofte fordelagtigt.

Det er også vigtigt, at du holder ordningen adskilt fra øvrige aktiviteter og at du kun bruger den ved handel med fysiske genstande. Ordningen kan ikke anvendes for handler med ydelser og/eller virtuelle genstande.

Derudover er der nogle vigtige overvejelser i forbindelse med køb og salg af genstande.

Køb

Ikke alle former for køb kan indgå i ordningen. Som hovedregel skal der være tale om køb fra privatpersoner i enten Danmark eller et andet EU-land. Hvis der købes fra forhandlere, kan ordningen i visse men ikke alle tilfælde bruges. Der er også særlige retningslinjer, hvis du køber genstande fra lande udenfor EU.

Du skal kunne dokumentere dine køb, herunder værdien af købene og hvem, du har købt fra. Det gælder også, hvis du har købt genstande privat, men vil sælge dem igennem virksomheden. Hvis sælger ikke laver et salgsbilag, er det vigtigt, at du har en skabelon, som du anvender til at dokumentere handlen, og som indeholder de nødvendige oplysninger. Reglerne er de samme, hvis der købes via nettet.

Salg

Brugtmomsordningen er frivillig. Hvis du sælger brugte genstande til enten virksomheder eller til kunder udenfor EU (eksportsalg), kan du vælge i stedet at bruge de almindelige momsregler. Det er vigtigt, at du får taget stilling til dette, så bogføringen kan håndtere det.

Derudover er der krav til det salgsbilag, som udstedes til kunden og til de oplysninger, som skal fremgå af bilaget. Der skal fx være en tydelig henvisning til at brugtmomsreglerne er anvendt. Det er aldrig tilstrækkeligt, at du blot sender kunden en betalingskvittering.

Forsigtighed

Ordningen for handel med brugte varer er gunstig, fordi alternativet er betaling af fuld moms af salg. Vel at bemærke uden at fuld moms modsvares af et momsfradrag.

Men i Nomia ser vi desværre flere eksempler på, at virksomheder bliver mødt med betydelige momskrav fra Skattestyrelsen. Det skyldes, at ordningen er anvendt forkert eller fordi man ikke har været opmærksom på de mange formelle krav.

Derfor kan der være god økonomi i at ofre den nødvendige tid og forsigtighed på at sikre, at spillereglerne følges fra start til slut.

Digital bogføring personligt ejede virksomheder

Digital bogføring træder i kraft for personligt ejede virksomheder den 1. januar 2026.

Fra den 1. januar 2026 bliver personligt ejede virksomheder omfattet af reglerne om at bogføre digitalt. Derefter skal en personligt ejet virksomhed bogføre i et digitalt bogføringssystem og opbevare købs- og salgsbilag digitalt.

Kravet om digital bogføring gælder, når virksomhedens nettoomsætning overstiger 300.000 kroner om året i to indkomstår i træk.

Ligesom nu kan du vælge, om du vil bogføre selv eller få en erhvervsservicevirksomhed til at gøre det.

Kontakt os for at høre nærmere om valg af system og om, hvordan den digitale bogføring kan indrettes, så den passer godt til din virksomhed.

Læs mere om digitalt bogholderi her

Hvornår gælder kravet for din virksomhed?

Eksisterende virksomheder skal opgøre nettoomsætningen i de to indkomstår, der ligger umiddelbart forud for den 1. januar 2026. Hvis din virksomheds nettoomsætning i begge indkomstår – 2024 og 2025 – er over 300.000 kroner, så skal din virksomhed bogføre i et digitalt system fra den 1. januar 2026.

Har din personligt ejede virksomhed et regnskabsår, der starter efter den 1. januar 2026, så gælder pligten til digital bogføring først fra starten af det nye regnskabsår. Det skyldes, at de nye regler om digital bogføring først træder i kraft for regnskaber, der starter 1. januar 2026 eller senere.

Hvis din virksomhed ikke har afsluttet to indkomstår som ny virksomhed, gælder kravet om digital bogføring tidligst fra / med starten af din virksomheds tredje indkomstår.